Kromfohrländerens historie:

 

Kromfohrländeren blev godkendt som race i 1955, og samtidig startedes den tyske kromfohrländerforening Rassezuchtverein der Kromfohrländer e.V. 50-året blev bl.a. fejret med et jubilæumsskrift, og nedenstående er en genfortælling af noget af dette.

 

Forud for foreningens start i 1955 går en tiårig historie fra en hård tid i Tyskland. En hanhund, som så ud til at være en bretonsk griffon, men som absolut uden papirer var kommet til Siegerland i 1945 som maskot for en flok amerikanske soldater, kom væk fra sin flok og kom ved et tilfælde i hænderne på Ilse Schleifenbaum. Hun var selv evakueret og havde mangel på alt, men tog sig kærligt af hunden som hun kaldte Peter.

 

Peter kom hurtigt til kræfter og udviklede sig til en behagelig og problemløs familie- og ledsagehund. Hos naboen befandt sig en ældre sort-hvid ruhåret foxterrier Fiffi, også hun uden stamtavle. Det bekendtskab kom der hvalpe ud af i 1946, og de voksede op meget ensartede i kropsbygning og farver, så fru Schleifenbaum besluttede sig til at gentage parringen og lagde herved grunden til en af de yngste hunderacer.

 

En hunderace skal jo have et navn, og den fik sit fra familiens fritidshus i området ”Krumme Furche” som på plattysk kaldes ”Krom Fohr”. Som kennelnavn valgtes ”von Wellersberg” efter familiens tidligere hus som var bombet sønder og sammen.

 

Efter 10 års dygtig opdrætsparring lykkedes det fru Schleifenbaum at få den tyske hundeforening VDH til at anerkende kromfohrländeren som en race, og så var vejen åben til også at få den anerkendt af FCI. Ud af i alt 7 kuld hvalpe blev de bedste 5 tæver og 4 hanhunde optaget i stambogsfortegnelsen. Det havde krævet meget arbejde at få racen godkendt, og her havde fru Schleifenbaum fået megen hjælp af Otto Borner som var VDHs første forretningsfører og så begejstret for hundene at han senere selv blev kromi-opdrætter.

 

Fru Schleifenbaum anvendte hovedsagelig hvid-brune hunde i opdrættet. Med tiden blev den brune farve blegere og mere gullig. Otto Borner rådede hende til at få tilført nyt blod til racen, og – igen en foxterrier uden stamtavle – Elfe blev parret med Benno von Wellersberg, født i 1956 som produkt af to af de først anerkendte kromier. Benno havde sorte pletter fra bedstemor Fiffi, mens Elfe var hvid-brun og kunne se ud til at have en kromi blandt sine aner. Elfe fødte i oktober 1960 et kuld hvalpe som fik kennelnavnet vom Lenneberg .

 

Den første standard for racen blev udarbejdet i 1955/56 af Ilse Schleifenbaum og Otto Borner. Den er siden blevet omarbejdet og videreudviklet flere gange. I 1968 ændres standarden til tre eksteriørs: ruhåret kort, ruhåret middel og ruhåret lang. Først i 1989 optages den glathårede varietet – som nu også findes både kort- og langhåret – i standarden.

 

To stærke damer præger kromfohrländerens historie, foruden Ilse Schleifenbaum grevinde Wanda von Westarp, som i 1969 gik ind i avlsarbejdet,  i 1986 udgav den først bog om kromfohrländeren, og i 1988 blev valgt til formand for kromfohrländerforeningen. Hun er stadig æresformand for foreningen.

 

Kilde: http://www.kromi.dk